dec
6
Viktor Blom er muligvis flyttet til London
Svenskeren Viktor Blom som af et utal af mennesker menes at være ejeren bag kontoen ’Isildur1’ på Full Tilt Poker, har været en af de mest omtalte personer gennem både 2009 og 2010. Dette efter at ejeren bag Isildur1 kontoen valgte at tage kampen op med de absolut bedste spillere i verden online hos Full Tilt Poker.
Vandt $5.000.000
Kontoen der i hvert fald er ejet af en svensker nåede i sin bedste periode at være oppe med $5.000.000 efter specielt Tom ’Durrrr’ Dwan fik smerten at føle da han blev maltrakteret i et utal af lange maraton sessions med blinds på $500/$1000 i No Limit Texas Hold’Em varianten.
Det blev dog ikke ved med at være en sand succes for den mystiske person der ejer Isildur1 kontoen, for blandt andet Brian Hastings fik specielt gjort et stort indhug i det ellers så flotte run som Isildur1 havde gennem sin tid hos Full Tilt Poker. Knap $4.000.000 vandt Brian Hastings mod den ukendte svensker, og det blev altså det sidste stød der fik sendt Isildur1 i graven.
Nu er snakken faldt tilbage på Viktor Blom som af rygter menes at være flyttet til London hvor det spekuleres i at svenskeren er blevet tilbudt en sponsor aftale med PokerStars og altså skulle komme til at repræsentere verdens største poker site inden for snarlig fremtid. Hvem der egentlig gemmer sig bag navnet Isildur1 er efter et års tid stadig ikke blevet bekræftet, og Viktor Blom selv nægter at han er spilleren bag måske verdens mest omtalte poker konto.
Ingen vil bekræfte rygterne
Hverken PokerStars eller Viktor Blom selv har dog bekræftet nogen af rygterne, men ifølge en svensker på verdens største poker forum 2+2 har fundet beviser for at Viktor Blom ikke længere bor i landet, og det kan altså være en ganske god grund hvis det skulle vise sig at Viktor Blom nu begår sig i London der tidligere på året også havde Alexander ’AlexKP’ Petersen, Albert ’Mr. Aki’ Iversen og Thor Drexel som beboere.
